Fredningsindstilling af Kejserens Villa

I november 2016 har foreningen By og Land indstillet Kejserens Villa til fredning.

Fredningsforslaget kan læses på http://byogland.dk/fredning/

(1296x1872)

Her er hvad der skrives i pressemeddelelsen fra foreningen mandag d. 28. nov.:

Kejserens Villa skal fredes

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har sendt et fredningsforslag til Slots- og Kulturstyrelsen for Kejserens Villa i Fredensborg

Lige på kanten til Slotsparken ligger Villaen, højt placeret på det tidligere Kikkenborg med en nærmest majestætisk sokkel signalerer, at her er tale om et helt særligt hus.

Den fornemme placering var helt sikkert også skyld i at huset i en periode var ejet af den russiske zarfamilie, der forelskede sig i det beskedne hus og senere overtog det og indrettede det til sommerresidens til egen brug.

Stemningen i huset er den dag i dag ladet af, at bygningen har været ejet at mennesker med muligheder for at indrette sig med den allernyeste teknologi. Som noget helt særligt ses forsats-vægge, der er så snedigt indrettet, at forsatsvinduerne kan skydes ind i væggen, når, der ikke er brug for dem.

Det er husets tungtvejende kulturhistorie og de mange spor efter zarfamilien, der endnu findes, der begrunder fredningsforslaget.

I fredningsforslaget står der blandt andet: ’De arkitektoniske værdier knytter sig ligeledes til den store detaljerigdom, der findes overalt i bygningen. Her iberegnet filigranværket i træ, metalarbejderne med mæanderborter og vinduernes skodder, der kan lukke huset af for vinteren. Indvendigt knytter de arkitektoniske værdier sig til vinduerne, fodpaneler og fyldingsdøre samt loftstukken.’ 

Helge Torm, formand for Frednings- og Bevaringsudvalget siger: ’Huset er spændende fordi, det er et lille stykke Rusland midt i Nordsjælland, hvor den danske kongefamilie gerne opholdt sig om sommeren’, han fortsætter ’Der var tætte familiemæssige bånd mellem Europas kongehuse på tidspunkte, men det hører alligevel til sjældenhederne, at de ligefrem ejede deres egne sommerhuse i andres kongerige’ til slut understreger Helge Torm at ’Huset i dag står som en fysisk erindring om zaren besøg i Danmark. Her findes stadig mange mindre fra den gang, det havde kejserlige beborer’.

Som kuriosum kan det nævnes, at denne villa betød så meget for Dagmar og Alexander at den blev foreviget af guldsmeden Carl Fabergé i et af hans kendte æg til Dagmar.