Husets historie, kort fortalt.

Kejserens Villa er et hus i Fredensborg.

Bag bagerdammen lige op mod slotsparken ligger den lille, uanseelige bygning, der bærer det storklingende navn: Kejserens Villa. Det var d. 20. oktober 1885, at Kejser Alexander d. 3 af Rusland købte huset der dengang hed Svalereden. I begyndelsen gik rygterne på at han ville give huset i bryllupsgave til Prins Valdemar. Så hed det sig at den skulle være bolig for russiske opdagelsesbetjente under Kejserens besøg i Fredensborg heller ikke dette viste sig at være rigtigt. Villaen stod hen i flere år og syntes næsten at gå i glemsel indtil at renoveringen begyndte. Kvistene blev hævet til tagryggen og huset fik flotte udskæringer i gavle og på kviste. Man kunne næsten sige at huset blev russificeret, på trods af at stilen idag kendes som schweitzerstil. Og husets placering højt på skrænten, med de markante granitblokke leder da også tankerne hen på Schweitz. Men russisk var ejeren og familien der 1. oktober 1889 indviede deres egen villa, som Maria Feodorovna (danske Dagmar) kaldte: Vort kære miniature Gatchina.

Huset blev møbleret af C.B. Hansen, ikke overdådigt, men ganske net og smagfuldt, så at enhver kunne flytte derind uden at føle sig generet af kejserlig luksus. Kong Christian d. 9 og Dronning Louise samlede alle deres børn og svigerbørn i Fredensborg. Kejser Alexander d. III havde nu sin egen bolig i Fredensborg. Alexander var så glad for villaen at han lod det indgå i det Fabergéæg han i påsken 1890 gav Kejserinde Dagmar. Ægget hedder på engelsk: “Danish Palaces egg”. Tredje billede i fabergéægget viser Kejserens Villa.

D. 17. september 1891 holdt Zar Alexander III en familiefest i huset, måske en forsinket fødselsdagsfest for svigermor, Dronning Louise. I køkkenet gik han selv sammen med Kronprins Frederiks døtre; 16-årige Louise, 13-årige Ingeborg og 11-årige Thyra. De 4 lavede mad, dækkede bord og bød familien velkommen der talte; Kong Christian d. 9 og Dronning Louise; Frederik (d. 8), Louise og deres sønner: Christian (d. 10),  Carl, Harald og Gustav; Prins Valdemar og Prinsesse Marie med prinserne Aage og Axel; Willie og Olga med Marie, George, Nicholas og Christopher; Prinssesen af Wales med George, Victoria, Maud, Louise og hendes mand Hertugen af Fife; Prins William og Prins Hans; Kejserinden, Dagmar og hendes børn: Nicholas, Georgie, Michael, Xenia og Olga.
I samme år 1891 havde Nicky og Georgie, Alexander og Dagmars drenge: Nikolai og Georgie, set at man på Fredensborg slot indgraverede navne i glas. Stærkt inspireret heraf gik de tilbage til Kejserens Villa og ridsede deres navne i orangeriet med en diamantring. Ruden er trods en revne intakt og sidder samme sted idag.

De havde mange somre i Fredensborg, men efter Zar Alexanders pludselige død i 1894, vendte Dagmar aldrig tilbage til sit: kære miniature Gatchina. Huset gik atter i glemsel. På et tidspunkt gik rygterne at storfyrstinde Olga ville flytte dertil med sin familie, dette skete aldrig. Efter Dagmars død i 1928 arvede storfyrstinde Olga huset og dette blev d. 10. juni 1929 solgt for kr. 14.000 til Otto Aggerholm. En del billigere end de kr. 25.000 Zaren selv købte huset for. I 1967 købte Børge Svendsen huset og solgte to år efter til Christian Rørdam i 1969.

1. oktober 2010 præcis 121 år efter zarfamilien indviede deres hus overtog de nuværende ejere huset, som påtænker at renovere huset ned til mindste detalje.
Huset har iflg SAVE-systemet bevaringværdien 2.