Renovering af vinduer i kejserens arbejdsværelse

Slagregn, sol fra syd og massiv misvedligeholdelse har gjort at bundstykkerne i de midterste vinduer i kejserens arbejdsværelse havde slået sig indad, med det resultat at glasset ikke længere kunne stå i kitfalsen på bundstykket. Den indvendige profil er bevaret, mens der på 3 sider er limet nyt (gammelt) træ udvendigt. De håndsmedede beslag er slebet i bund og malet med jernmønje. Glasset lagt i og kittet på ny. Nu mangler de blot den endelige behandling før de atter kommer op, for at holde de næste 150 år.

This slideshow requires JavaScript.

Studier på Raadvads institut for bygningsbevarelse har bevist at gamle vinduer kan blive op til omkring 33% mere energibesparende end tilsvarende nye vinduer med termoruder. En renovering af gamle vinduer giver ikke blot et autentisk udseende, men kan derudover også lune godt på kistebunden. Kuldebroen er minimal i det gamle kernetræ vinduerne er lavet af og sammen med fortsatsruder med energiglas, så er den samlede U-værdi langt bedre end tilsvarende nye termoruder. Vinduesfabrikanterne vil selvfølgelig gerne fortælle en anden historie, men nu er det jo sådan at; håndværk var bedre i gamle dage.