Orangeriet
Med udgang fra Kejserens arbejdsværelse (den store stue) er der orangeri. Farven på træet synes at være original. Det passer også fint med at Dagmar engang skulle have sagt: “… hjem til Fredensborg og den grønne farve jeg har så kær“. Det har selvfølgelig i høj grad handlet om kuplen på Fredensborg slot, men ens tanker føres da også hen på orangeriet i Kejserens Villa. De cylinderformede russiske radiatorer er ikke tilsluttet pt, da de skal restaureres først.
I et af orangeriets vinduer har tre unge i 1891 ridset deres navne, ligesom farmand gjorde på slottet. Nicky, Georgie og Harry. Nicky: Den kommende zar Nicolai. Georgie: Den kommende konge af England. Harry: Den kommende dronning af Norge.